Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. november 2017
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Sommerfugle og lepidopterologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Henry Nielsen
Mørk Ugle ville ind ad hoveddøren. Artsnavn? (Læst 130 gange) Postet d. 14-11-17 kl. 10:59
Denne her sad på sprosserne for vinduet i yderdøren på det nordligste Langeland. Skovrigt landbrugsområde.

Op imod 2 cm lang og virkede meget mørk.

Er det en slags Ugle?

Henry

Mørk Ugle ville ind ad hoveddøren. Artsnavn? (Denne her sad på sprosserne for vinduet i yderdøren på det nordligste Langeland. Skovrigt landbrugso)
Foto: Houvej 82 - den 13. november 2017
Klik på billedet for original størrelse (797 x 600)
Besvar | Kommentér

Erik Nielsen

Svaraktivitet:
    
(207)
#1 Svar postet d. 14-11-17 kl. 11:10. Emne: Mørk Ugle ville ind ad hoveddøren. Artsnavn?
Hej Henry,

Poppelspinder (Poecilocampa populi).

Mvh. Erik

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#2 Kommentar postet d. 14-11-17 kl. 11:16. Emne: Mørk Ugle ville ind ad hoveddøren. Artsnavn?
Mange tak for svar, Erik.

Spindere kan åbenbart se meget forskellige ud. Den bliver indobset.

hilsen fra Henry

Besvar | Kommentér

Jan Fischer Rasmussen
#3 Kommentar postet d. 14-11-17 kl. 19:36. Emne: Mørk Ugle ville ind ad hoveddøren. Artsnavn?
Spindere er ikke en naturlig gruppe, men en fællesbetegnelse for sommerfugle, der er store og sjove nok, til at de gamle sommerfuglesamlere gad at samle på dem, og som ikke er ugler, målere eller dagsommerfugle

Denne tilhører dog Lasiocampidae (kaldes her på F&N for bredvingede spindere, egentligt et meget beskrivende navn, som jeg dog aldrig har hørt før), der sammen med nærtstående familier vel er de egentlige spindere, hvis man vil prøve at afgrænse en nogenlunde naturlig gruppe: Lasiocampidae, Bombycidae (silkesommerfugle), Saturniidae (natpåfugleøjer), Sphingidae (aftensværmere), og nogle mindre familier som Lemoniidae (den der rummer løvetandsspinderen), og Endromidae (den der rummer birkespinderen).

Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#4 Kommentar postet d. 16-11-17 kl. 10:01. Emne: Mørk Ugle ville ind ad hoveddøren. Artsnavn?
Hej Jan

Tak for forklaringerne. De giver mening, skønt min forvirring er dyb. Jeg har nemlig ikke fået lepidopterologisk undervisning siden den, du gav mig i Mandemarke - og den er efterhånden glemt.

Så vidt jeg forstår det, så kan man altså ikke tillade sig at skrive betegnelsen spinder med stort. I modsætning til den danske betegnelse på familien Noctuidae, som jo er et egennavn, og derfor hedder familien Ugler med stort begyndelsesbogstav. Derimod er såkaldte spindere ikke nogen monofyletisk gruppe.

Det store begyndelsesbogstav hører til i det danske navn for Noctuidae på trods af, at ikke alle arter i familien Ugler hedder noget med -ugle. Samt på trods af, at der er en helt anden dyregruppe (Strigidae), som på dansk osse hedder Ugler.

...

Det er i det hele taget en uskik at give danske artsnavne, som kan betyde noget helt andet. Som f.eks. Bjørn, Snehare, Mus og Rov-Mus.

Det er i mindre grad en uskik at bruge artsnavne som Tyv, Landmand, Typograf og Garver - for disse betegnelser er ikke egennavne i almindeligt dansk. Men sådanne navne er alligevel forvirrende, såfremt man ikke har lært artsnavnene udenad og ved, hvor i systemet, de hører hjemme. I det mindste viser det store begyndelsesbogstav på Tyv etc., at ordet er et egennavn - og ikke en erhvervsbetegnelse.

snørklet hilsen fra Henry

PS: der er heldigvis kun én art, som hedder Rovmus (er det navn mon uden bindestreg?) - for der er nemlig ingen gnavere med dette danske navn. Så ordet rovmus findes kun med lille forbogstav i gnaverbiologien (rodentiologien).

Besvar | Kommentér

Jan Fischer Rasmussen
#5 Kommentar postet d. 16-11-17 kl. 10:06. Emne: Mørk Ugle ville ind ad hoveddøren. Artsnavn?
Du har forstået min forklaring rigtigt

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator