Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. november 2017

"poseformet" mikrofauna-dyr fra mos...

Jeg skynder mig lige at kaste et spørgsmål ind i forum her - burde og ville egentlig have gjort det for længst!

I dag skal mine studerende igen mikroskopiere mos. Vi er på bjørnedyrs-jagt, men finder jo altid også andre ting. Jeg har fundet lidt youtube-video, hvor de møder hjuldyr og nematoder, som vi nok også ser, og diverse cilliater, som jeg ikke kan bestemme - men det er såmænd nok for dem at forstå, at der er encellede eukaryoter.

Men så er der et dyr, som de finder HVER gang, og jeg er helt blank. De spørger mig nok også i dag.

Størrelse som en rotifer, men bevæger sig som en målerlarve eller en igle, ved at "hæfte" forenden og trække bagenden frem, etc. Modsat de aktivt fouragerende hjuldyr kan jeg ikke SE en "hjulende", der filtrerer. Måske ER det en slags rotifer, som bare har....øøøøh... en "lille mund" i forhold til de andre?

Jeg kan prøve at finde en mobil-gennem-mikroskop-optagelse fra tidligere undervisnings-gange, men håber lidt at denne udeltaljerede beskrivelse kan få en mere vidende person til at udbryde: "Nåh! Mon ikke det er en..."

Eventuelle anbefalinger af illustreret litteratur til mikrofauna ville forresten også være velkomne. :)

De senest indberettede arter i Naturbasen: