Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. marts 2008

Hvinænders overnatningsrast

I sidste uge var jeg en tur på Sydfyn, ved Nakkebølle fjord. Her oplevede jeg ved Skumringstid, at Hvinænderne kom indflyvende fra det sydfynske øhav til den nye store inderfjord. De kom i større (50 fugle) og mindre (kun nogle få) flokke og lagde sig ind i søen. Jeg kender det samme fænomen fra Ulvedybet ved Limfjorden, hvor det sammen har fundet sted gennem flere år. Men hverken her på Fugle og Natur, eller på DOF-basen, er det et fænomen der bliver rapporteret om. Er der virkelig ikke andre steder i Danmark hvor det sker?

Det må der være! Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om der er nogen, som kender til fænomenet. Jeg vil også opfordre til at undersøge, hvor det sker! Der må være andre steder i DK det sker. Ved at finde de steder kan vi få et bedre billede af, hvor mange Hvinænder der er i de danske farvande i vinterhalvåret. Det er et fænomen som finder sted fra slutningen af oktober til ind i april.

Billederne er desværre ikke så gode, at fange dem i luften er noget af en udfordring!


Foto: Svend Erik Mikkelsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: