Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. marts 2008

Turreferat, Mols Bjerges bagland 23/3 2008

Referat af følgende arrangement i kalenderen: www.fugleognatur.dk...show_message

Der lå sne. Det var koldt. Vinden var tiltagende. Og alligevel stod der 60 deltagere, da turen blev fløjtet i gang ved 11-tiden.

Turens formål var sådan set enkelt nok. Der skulle gås en meget lang tur i Mols Bjerges bagland, op over højene og ned forbi nogle af dødishullerne, som ligger i kanten af Feldballe Bakker.

Undervejs blev der spejdet meget efter fugle, men det var ikke fuglevejr, så langt fra. Sortmejser sang i vilden sky, der var grønsiskener og fuglekonger overalt, lidt korsnæb drønede rundt, og en flok silkehaler i kvalkved ved Sengeløkke Mose var et rart bekendtskab. Det var beskedent med rovfugle - kun en tårnfalk og tre musvåger kom i bogen. Hverken hedelærke, mistel- eller sangdrossel lod sig høre, men til gengæld fik vi både hvid vip og bjergvip på listen. Rødhals og gærdesmutte blev noteret adskillige steder.

Et enkelt egern og et par rådyr repræsenterede pattedyrene, og eneste edderkopper på denne såkaldte forårstur var en ordentlig håndfuld Pardosa saltans på en sydvendt skovskrænt.

Vi slap for sne i nævneværdigt omfang - den kom først til aften :-)



Foto: dagens egern - DD

De senest indberettede arter i Naturbasen: