Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. januar 2018

Gør halsbåndmusen skade hvis den bor på loftet?

Min kæreste og jeg er for nyligt flyttet i hus med have, efter mange år i lejlighed. Vi nyder at fodre fuglene i haven, og har nu også opdaget at en halsbåndmus nyder godt af de samme frø og nødder. Det er helt fint, vi elsker dyr, og har tænkt os at skabe en rigtig dyrevenlig have, særligt i det krat hvor musen tilsyneladende allerede bor :-)

Jeg har vedhæftet et billede for nuttethedens skyld.

Men den anden aften da vi skulle sove, syntes vi at det lød som om der var noget der puslede under loftet/bag væggen. Som et lille dyr der sad og gnavede... Næste morgen kiggede jeg derind (der er en låge), men kunne ikke se nogen tegn på mus eller andre dyr. Vi har kun hørt lyden dén ene gang - indtil videre.

Mit spørgsmål er nu, hvis det er halsbåndmusen (eller måske en anden mus), bør vi så få en skadedyrsbekæmper herhjem? Jeg synes jo at det ville være synd, men hvis der er fare for at den ødelægger noget, så er vi jo nødt til at få den væk. Hvis det altså overhovedet var en mus vi hørte...

Hvad mener I kloge hoveder? ;-)

På forhånd tak for svar.


Foto: Carina Sparre Lippert

De senest indberettede arter i Naturbasen: