Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. februar 2018

Vandstær.

Fruen og jeg har i dag været en tur i Bangsboskoven ved Frederikshavn.

Da vi står på broen, udenfor museet over Bangsbo Å, ser vi en vandstær, det er sket før. Men da vi går langs åen mod Møllehuset ser vi yderligere 2 vandstære hoppende på sten og nyder at se dem dykke flittigt i åen.

Da vi kører over åen ved Møllehuset ser vi yderlige en, fantastisk.

For år tilbage, boede jeg på Gårbogaard. Her havde jeg to vandstære hele vinteren. De opholdt sig ved de to vandfald som faldt ned i Knasborg Å.

Jeg vil mene at de vandstære vi har i DK om vinteren har deres eget lille territorie da vi langs åen på så kort en strækning, under 1000m., kan se hele fire fugle.

Jeg kan læse på Pandion at man kan betragte fuglene på 10 - 20m. afstand. 2 af dem i dag var vi kun 4 meter fra mens de fiskede.

Er jeg forkert på den?

Venligst Bent.

De senest indberettede arter i Naturbasen: