Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. marts 2018

Skovhornugle søgte ådsler langs vej

Sent fredag aften, da jeg var på vej hjem, opdagede jeg på meget lang afstand noget i lyskeglen, jeg i første sekund troede var et stykke papir eller plastik, der flagrede i den kraftige blæst. Det viste sig dog hurtigt at være en Skovhornugle, der fløj fremad i lyskeglen, indtil jeg passerede den, som om den afsøgte vejbanen for døde dyr eller fugle. I morges fandt jeg så i vejkanten på nøjagtigt samme strækning en død Skovhornugle, sandsynligvis den samme fugl, der med en anden bil var kommet galt af sted med sin alternative fødesøgningstaktik.

Selv har jeg ikke tidligere oplevet dette fænomen, er der nogen der ved, om det er ved at blive normalt, at ugler i stil med rovfugle tager ådsler fra vejbanen, som et supplement til det de selv fanger?

Hilsen Henrik.

De senest indberettede arter i Naturbasen: