Sandtråde
Den 28. januar var jeg på Ommelshoved på Ærø. Den yderste smalle del kaldes Trillerne og på sydsiden stødte jeg på et fænomen, som jeg ikke mindes at have set før. På sandstranden lå en masse "sandtråde" med varierende tæthed. Fænomenet strakte sig over flere hundrede meter. Så vidt jeg husker havde det blæst kraftigt dagen i forvejen, og det var på daværende tidspunkt meget lavvandet. Jeg ved ikke, om dette har noget med fænomenet at gøre. Jeg mener, trådene både lå over og under normal vandstand. Enkelte tråde havde en anden farve end det sand, de lå på. Ti billeder. Er det en forklaring på, hvorledes dette pudsige fænomen er opstået? Venlig hilsen Ulla. |