|
|
|
Fatal attraction (om natsommerfugle og lys)
Jeg faldt tilfældigvis over denne 5 år gamle videnskabelige artikel fra Exeter University: rsbl.royalsocietypublishing.org...20130376 De klassiske faktorer, habitatforringelse/habitattab, fragmentering, luftforurening, klima forandring og landbrugsdrift er jo velkendte – og velciterede - årsager til den generelle nedgang af biodiversitet og bestande i Europa. Artiklen fremhæver en ekstra faktor, ”lysforurening” som medvirkende årsag til den britiske nedgang af natsommerfugle. Der er, over en 40-årig periode, registreret en gennemsnitlig nedgang på 28% i antallet af natsommerfugle. For nogle arter er nedgangen helt op til 99% (UK Butterfly Conservation Charity). Det er, naturligvis, langt vanskeligere at få et overblik over hvordan det står til med vores natsommerfugle end det er med dagsommerfuglene. Mens dagsommerfugle umiddelbart kan ses og evt. tælles i et område, så vil observationer af natsommerfugle være mere tilfældig. Der er også en del arter, der ikke/meget sjældent ses ved lys eller på sukkersnore. Og så er der omkring 40 gange flere natsommerfugle arter end dagsommerfugle; omkring 2.600 arter i Danmark mod 63-64 arter af dagsommerfugle. Tiltrækning til lys forhindrer natsommerfuglene i at udføre deres ”naturlige funktioner” såsom at bestøve blomster og formere sig, men tiltrækning til lys har ofte en fatal udgang. Sommerfuglene dør af udmattelse eller/og bliver et let bytte for predatorer. Det er mit indtryk at lyslokning er blevet mere og mere populært bland F&Ns medlemmer. Den interesse tjener et rigtig vigtigt formål, sålænge arter – også de almindelige – bliver rapporteret til en database. Ikke mindst fordi vores viden om udbredelse og antal af natsommerfugle er ufuldstændig. Lyslokning er også en form for (ganske effektiv) lysforurening. På en god sommeraften kan der vel være hundreder eller tusinder af dyr omkring lampen i løbet af en nat. Sidder man stille en sommernat i nærheden af lampen med en kande kaffe (og evt. et glas whisky og en god cigar) vil man kunne opleve en lang række ”bonusdyr”. Min liste tæller f.eks. flagermus, spidsmus, brud, skrubtudse, edderkopper og pindsvin. I de senere år er jeg (stort set) stoppet med at lyslokke på grund af katte, der systematisk tømmer og spreder æggebakkerne eller vælter lampen – medmindre man sidder på vagt hele tiden. Det er et helt almindeligt syn at se tidlige morgenfugle fouragere i græsset omkring lampen – og i æggebakkerne, medmindre man har en opstilling der beskytter æggebakkerne. Mens F&N er med til at udbrede interessen for f.eks. natsommerfuglene er det ikke mit indtryk at antallet af samlere stiger tilvarende. Man hører med jævne mellemrum argumentet at man ikke vil slå (nat)sommerfugle ihjel af ”etiske grunde”. Min pointe er, at lyslokning (næsten) uværgerligt vil resultere i at en større mængde tillokkede dyr bliver spist af predatorer. Hvorfor så ikke lave en reference samling af de mest almindelige arter – hvis de alligevel går til? Det er let og hurtigt at få svar på spørgsmålet ”hvilken natsommerfugl?” her på siden, men det er faktisk sjovere og mere lærerigt selv at spore sig ind på en art. Her er en reference samling uden diskussion til mere hjælp end en bog med fotos. Lidt udenfor emnet ”lysforurening”, men stadigvæk indenfor emnerne ”fatal” og ”natsommerfugle”: Jeg har engang læst en artikel om sukkerlokning, hvor det var oplyst at den ideelle sukkerprocent skal ligge mellem 50 og 60% og at en højere sukkerprocent i lokkevædsken kunne resultere i at sugesnablen (proboscis) blev tilstoppet. Jeg kan ikke genfinde denne artikel. Er der noget der har viden om dette? Jeg vil umiddelbart mene at den gængse danske opskrift på rødvinslokkevædske har en eget sukkerprocent. Mvh. Jens |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.