Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. april 2008

Astronomi på F&N

Man kan sige at vores hverdag er styret af astronomiske begivenheder,og dog er det de færreste der ved ret meget om det univers der omgiver os.

Hvorfor har vi sommer og vinter,og hvorfor står solen lavt på himlen (i Danmark)om vinteren?

Hvad er forskellen på planeter og stjerner,og hvad er kometer,meteorer og asteroider?

Samtidig synes de fleste at det er fasinerende at se på nattehimlen en mørk og klar nat, men det virker så uoverskueligt,at de fleste nøjes med synet.

Det er egentlig en skam,for det er utrolig spændende at følge årets gang på nattehimlen. Og det er faktisk ikke så svært,hvis man går systematisk til værks.

Først må man lære stjernebillederne at kende,og det har man god tid til,for de skifter fra måned til måned,og det varer et helt år inden det hele starter forfra.

Til det brug må man have en bog med nogle gode stjernekort,og dem kan man finde hos boghandleren eller i de store varehuse.

Det kan anbefales at købe et samlet værk hvor man også kan læse om de andre ting bla. solsystemet og videre ud i universet.

Det gode ved sådan en start på astronomien er, at man ikke behøver at investere i en kikkert eller teleskop. Det er bedst at lære stjernebillederne at kende med det blotte øje,for man har intet overblik i kikkerten.

Men har man en kikkert eller endda et godt fugleteleskop i forvejen,er man godt hjulpet.

Et blik mod mælkevejen i en håndkikkert er et skønt syn.

Skulle du blive "bidt" af det,vil et stjerneteleskop muligvis komme på ønskelisten,og også her kan alle være med,for den teknologiske udvikling har gjort at man kan få fine instrumenter for ret små penge.

Her gælder det dog også at man kan købe for småt og dårligt,men så har vi jo F&N :-)

Med dette lille indput,er det mit håb at nogle af Jer kan få glæde af den nye kategori,og at vi med tiden ser tråde med både gode oplevelser og billeder.

Så må tiden vise om der også er nogle der kan hjælpe :-)

Min personlige viden er nok ved at være forældet,men en del grundlæggende og tips til praktiske obs,kan jeg muligvis hjælpe med. Er dog alledede ved at støve (bogstaveligt)instrumenterne af, og glæder mig til at komme igang igen,og få det opfrisket.

Venlig stjernehilsen Sv.O. Jensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: