Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. maj 2018

Hvilken stor orange sommerfugl?

På min tur i dag (12.05.2018) i Fyrendal Skov var jeg flere steder ude for at møde en stor orange sommerfugl flyve hurtigt omkring. Det skete i en meget flakkende flugt. Det kunne godt ligne territoriehævdelse over et ret stort område, da den af og til kom tilbage. Den fløj både i solbelyst område og ind i mørkere skov, inklusive nåleskov. Havde det været et par måneder senere havde jeg nok skudt på en Kejserkåbe - størrelsen var minimum som en Dagpåfugleøje. Selv om jeg ikke på noget tidspunkt så den sætte sig, lykkedes det at tage nogle billeder i flugten, der kan give en fornemmelse af at den er orange og har store sorte pletter på for- og bagvinger. Selv om billedet ikke er skarpt, synes jeg ikke den ligner nogen af de kendte dagsommerfugle og jeg synes den er noget stor til at være en måler. Er der nogen der kan hjælpe?



Foto: Kurt Ramskov Laursen

De senest indberettede arter i Naturbasen: