|
|
Havari på motorvejen
What a day. Den startede egentlig ganske udmærket med afgang fra Nr. Snede mod Mols omkring kl. 8, således at der lige var lidt lys til en fiskeørn ved Salten undervejs. Desværre lå langsøen hen i tåge, så jeg gav den en spand kul videre ud på motorvejen forbi Århus. Lige efter Århus N-afkørslen må man igen køre 130, så jeg lagde mig i overhalingsbanen for at komme forbi en håndfuld lastbiler. En lidt aggressiv bilist kørte helt op i måsen på mig, så jeg ville lige give den en ekstra tand for at komme forbi. Ingen motorkraft. Absolut ingen. Jeg tænkte egentlig ganske rationelt, så midt i en overhaling satte jeg havariblinket på, gav fanden i en dyttende lastbil og masede mig ud til højre, ud i nødsporet, hvor jeg fik bremset bilen. Den var død. Der var ganske vist strøm på, men ingen kontakt til motoren. Falck blev kontaktet, de ville komme efter en god time, så jeg tog feltgearet ud af bilen og satte mig ned på vejskrænten. Det er jo en slags lokalitet, man normalt ikke har lov til at besøge, men nu var lejligheden der, og eftersom der var masser af følfod på den sydøstvendte skrænt (ved 184,0 km mærket), var håbet lysegrønt. Selv om solen skinnede, var det koldt, så jeg måtte luske lidt rundt for at finde noget at komme i notesbogen. Pardosa’er, en Alopecosa pulverulenta, stillits, grønsisken, tornirisk og musvåger var det spinkle udbytte i det danske agerland med små gyllesøer på marken ved siden af, så jeg havde næsten opgivet, da jeg fik øje på en svirreflue. Den kendte jeg godt – ræverød urtesvirreflue, og der var faktisk hele tre inden for et par kvadratmeter. Hurra. Da en rørhøg han efterfølgende kiggede forbi, var jeg så meget oppe at ringe, at jeg helt havde overset, at den rare Falckmand var kommet. Bilen blev sat af ved Mørchs Auto i Feldballe. I mellemtiden havde damerne fra Formiddag på 4’eren ringet for at høre noget om ræve i hønsehuset og om enlige høns med hjerneblødning. Jeg forstod ikke helt, hvad de fablede om, men nåede alligevel i skyndingen at give et interview, som vist var mere spøjst end oplysende. Telefonen var på det tidspunkt næsten tør for strøm, så jeg ville gerne have det afsluttet….. Mørch var meget rar og kørte mig ud til Mols med 30 kg feltudrustning, som herefter blev stoppet i tjenestevognen, inden turen gik til Jernhatten, hvor der skulle graves fælder ned. Troede jeg. Først skulle jeg lige gøre noget ved sideruden, som valgte at falde ud, da jeg trykkede på op-knappen. På det tidspunkt var jeg parat til at sælge kørekortet, men i desperation forsøgte jeg at presse den ned i revnen igen, mens jeg igen trykkede på op. Ruden fés til vejrs, inden jeg fik mine fingre af vejen. Det gjorde nas. Men jeg fik lavet ruden. Tilbage til felten, som hurtigt blev aflyst. For jeg har aldrig i mit liv set så mange slanger. Der var snoge og hugorme overalt, og jeg hader slanger lige så meget som Indiana Jones – især på stejle skrænter, hvor man hverken kan holde øje med dem eller holde balancen. Jeg nød de blå anemoner og bingelurterne og flygtede så fra Jernhatten, som jeg først vender tilbage til, når det bliver regnvejr. På Mols serverede Jan en tiltrængt kop kaffe med chokolade, mens ham og Allan fortalte om den ugle, de lige havde lukket ud af Studenterhuset. Der havde simpelthen siddet en natugle på køkkenbordet, da de var kommet derned. De stakkels dyr må være kommet ind gennem skorstenen og har formentlig klaret sig på lidt dryppende vand fra vandhanen. Fuglen drønede direkte over i skoven, så helt forkommen var den dog ikke. Efterfølgende skulle jeg lige have overstået en rundvisning med Forskningsrådet for Natur og Univers, som holdt til på Molskroen. De laver i øvrigt en god kringle dernede. Og så var det, at jeg foran det mere eller mindre fest- eller feltklædte publikum kom til at rode i en kokasse på vejen. Aphodius prodromus var første fund, hvilket ikke kan overraske nogen. Den er en banalitet lige nu. Jeg ville dog godt lige vise en lakrød møgbille frem, men faldt i stedet over en matsort af slagsen, som var ny art for mig. Jublen ville ingen ende tage, og efter en i øvrigt dejlig tur blev kræet behørigt foreviget. Imens havde Mørch lavet bilen (han er en haj), som åbenbart havde fået knas med tændspolen, og jeg kunne til sidst trille hjem til n’Snede. En lang feltdag var slut. Der må godt ske lidt mindre i morgen. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.