Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. maj 2018

Eristalis arbustorum eller måske abusiva?

Belært af nylige erfaringer med vinklen på ansigtet, kan jeg ikke bestemme denne med sikkerhed.

Med Bent Haagen Petersens nøgle er jeg kommet frem til at det må være enten Eristalis arbustorum eller Eristalis abusiva.

De kendetegn jeg har noteret er: for- og bagfødder helt mørke, vingemærke 2-3 gang breddem, bagskinneben lyse på basale halvdel, vinger uden mørkt bånd. Desværre er billederne ikke gode nok til at se behåring på følehornsbørsten.

Jeg synes jo så der er en stribe i ansigtet, men det er så her jeg har set, jeg bliver(?) snydt.

I Bents noter er der angivet at E. arbustorum har for- og midtskinneben sort på yderste tredjedel, hvor de på E. abusiva er gule - evt. mørke ved spidsen.

Ud fra disse kendetegn får jeg det så til (endnu) en Eristalis arbustorum:-S

Er det mon korrekt?

Fluen blev set i Landbohøjskolens have den 22. maj 2018.

Venlig hilsen

Jan


Foto: Jan Pedersen

De senest indberettede arter i Naturbasen: