|
|
Varmen skynder på sommerfuglene
Det er næppe forbigået folks opmærksomhed, at maj har været rekordvarm, og de fleste kratluskere har utvivlsomt bemærket, at mange sommerfuglearter flyver tidligere end normalt. Men hvor tidligt? Hvad viser data? Vi har udvalgt en række arter og kigget nærmere på observationerne i sommerfugleatlas siden 2014. For disse arter har vi udvalgt observation nummer 5 det pågældende år som mål for ”ankomsten”. Dermed eliminerer vi ekstreme fund, som kan skyldes helt særlige forhold på lokaliteten. I fænologiskemaet er datoen - for nemt at kunne regne på det - angivet som dagnummer. 1 april er ca 90, 1 juni ca. 150. Med rød er angivet den tidligste forekomst i atlasperioden. I sidste kolonne er angivet afvigelsen i 2018 ift. gennemsnittet for perioden. Det ses tydeligt, at sommerfuglene tog ekstremt lang tid om at komme i gang i år, hvilket selvfølgelig skyldes, at vinteren varede ind i april. Men oven på de meget varme dage i weekenden 7-8/4 tog udviklingen fart, og midt april-arterne dukkede op til sædvanlig tid. Fra omkring 1. maj er det imidlertid gået rigtig stærkt, og de seneste 14 dage har vi set et dusin arter dukke op ca. 10 dage før normalen – og endda en hel uge tidligere end i 2014, der ellers på mange punkter var et rekordår. Den tidlige flyvning er dog ikke lutter lagkage. Blomsterne er tømt for nektar, og det kommer med sikkerhed til at gå ud over sommerfuglenes aktivitet og æglægning. Da vi i 1992 oplevede den hidtil værste sommertørke, uddøde flere arter lokalt, bl.a. kommabredpande på Sjælland. Det må helst ikke blive gentaget, så vi håber på vand. Men indtil da kan vi da glæde os over, at klitperlemorsommerfugl allerede flyver, og at der ligesom i 1992 måske for alvor er mosehøsommerfugle på vej fra Sverige. |
