Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. april 2008

Efterlysning af Uralmyre (Formica uralensis)

Efterlysning af Uralmyre.

Efter at Uralmyren nu er fundet fire steder på Sjælland kunne det være interessant, at høre fra de jyske heder og moser, hvordan Uralmyren klarer sig derovre.

Den er første gang fundet i Danmark i 1938, men blev senere i 1968-69 fundet mange steder i Jylland, men det er jo nu 40 år siden (Chr. Skøtt, Horsens).

Så hvis nogen ovre i det jyske havde tid og lyst kunne det være sjovt, at få nogle meldinger om dens udbredelse på disse lokaliteter. Det handler om følgende lokaliteter i Jylland: Hammer bakker, Rømø, Frøslev plantage, Bliches hede, Hjøllund hede, Nørholm hede, Billund (Randbøl hede), Mattrup skov, Glusted hede, Vrads sande, Tinnet krat, Overfeldborg mose, Heden mellem Falsterholt og Brande, Draved kongsmose, Lille Vildmose og Bjerlev Hede ved Vejle (fundet i 2008 af Lars Iversen). På Fyn: Storelung. På Sjælland: Holmegårds Mose, Bøllemosen, Lyngby Åmose, Gammelmose.

Måske er den fundet flere steder.

Umiddelbart bliver den sikkert forvekslet med Rød Skovmyre, men kan med stor sikkerhed adskilles fra denne art, ved at undersøge farverne på hovedet. Uralmyren er nemlig helt ensfarvet sort i hovedet. Se eventuelt også www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse . Mvh Rune



Foto: Rune Larsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: