Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. juli 2018

Baldakinspinder

Da jeg netop har fundet ud af, at jeg ikke er særligt træfsikker m.h.t. bestemmelse af de dér små hvide edderkopper med mørkt bagkropsmønster www.fugleognatur.dk...show_message, må jeg hellere spørge om et enkelt dyr mere.

Det drejer sig om et dyr set i Virksund d.27.5.2017, som jeg har indtastet som Hvidbuget baldakinspinder (Neriene peltata). Notater fra dengang siger, at jeg vurderede kropslængden som 3-4 mm. Men det er måske igen forkert og skulle have været Linyphia triangularis?

Jeg troede indtil fornylig, at L. triangularis bl.a. kunne kendes på en forkrop, der ofte var af ret lys farve og havde meget lidt mønster udover en karakteristisk sort tegning af form som en (lidt deform) stemmegaffel www.fugleognatur.dk/gallery... Derfor var det bl.a., at jeg ikke troede, at L. triangularis var i spil i forbindelse med min ovenfor nævnte tidligere tråd, hvor dyret for mig at se ikke har en sådan forkrop, ihvertfald ikke af lys farve. Men er det overhovedet rigtigt opfattet?

Jeg ser ingen "stemmegaffel" hos edderkoppen i nærværende tråd og vil derfor gerne blive ved med at tænke på den som Neriene peltata. Men det eneste, som betyder noget, er jo da, at jeg får rigtigt fat i, hvad der kendetegner hhv. Neriene peltata og Linyphia triangularis, så jeg ikke bliver ved med at være i tvivl og tager fejl igen.

Hvilken art er dyret, der er vist i denne tråd, og hvordan kan man skelne de to ovennævnte arter fra hinanden?

Vh Elisabeth



Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: