Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. juli 2018

Bæltesvirreflue med alt for stort hoved?

Denne svirreflue blev set d.4.7.2018 i min have i Malling. Den sad beklageligvis lidt over min hovedhøjde, så fotovinklen var begrænset til, hvad tilfældet nu tilstod mig.

Dyret mystificerer mig, for umiddelbart ville jeg udfra bagkropstegningerne mene, at det var en Bæltesvirreflue. Men bælterne virker i dette tilfælde godt nok meget brede. Og værst af alt: jeg synes, hovedet virker helt forkert. Det forekommer mig for stort, nærmest af den type, som Agersvirrefluer (såvel hvid- som gulplettede) har. Endelig er jeg også lidt utilfreds med bagbenene. Jeg mener jo, de plejer at være ganske mørke hos Bæltesvirreflue, og her er de kun ganske let tonede i forhold til de øvrige benpar.

Men det kan jo være, at vinkelen, lysforholdene etc. bare spiller mig et puds. Jeg må hellere vise dyret nu - der kommer 3 (ret ringe) billeder.

(fortsættes)


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: