Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. juli 2018

Stort og meget hurtigt dyr.

Ja jeg ved ikke om det er muligt at få et svar på hvad det kan have været for et dyr vi har set:

I aften, kl ca 22:10 kom vi kørende på vejen mellem Sdr. Felding og Arnborg i retning mod Arnborg. Ca 3 km før Arnborg kom der løbende et stort, mørkt dyr inde fra marken, tværs over landevejen, et lille stykke ned af en markvej, hvorefter dyret sprang gennem læhegnet og forsvandt og da vi passerede læhegnet kunne vi ikke mere se dyret.

Det var noget større end en ræv.

Og det løb meget stærkt, rigtig meget. Og et langt spring ind gennem læhegnet og i retning mod Hesselvig Plantage

Vi var måske små 200 meter derfra, og det var stadig rimelig lyst.

Hvad i alverden var det, sagde jeg, og min mand spurgte om det kunne passe det var en panter.

Narh, det tror jeg alligevel ikke, sagde jeg, men vi var enige om, at det ikke lignede noget vi nogensinde tidligere har set. Og jeg tænkte om der er observeret ulve i plantagerne der støder op til den vej.

Altså et meget hurtigt, mørkt dyr, noget større end ræv. Og jeg har heller aldrig set en hund løbe så stærkt, hvilket jeg heller ikke tror det var.

På kortet her er markeret med røde streger nøjagtigt hvor vi så det mystiske dyr, og på luftfotoet ses læhegnet det krydsede igennem.

Jeg plejer ellers nok at have styr på dyrene, men her er jeg godt nok i vildrede...



Foto: Eva Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: