Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. september 2018

Spørgsmål om farveforandringer på døde svirrefluer.

Da jeg normalt ikke sidder med døde svirrefluer, men bestemmer ud fra levende eksemplarer, har jeg spørgsmål til især manglende farve.

Jeg har haft to svirrefluer, som helt har manglet farven på bagkroppen. Den ene var en Gul vedsvirreflue, som var helt sort på bagkroppen. Underligt nok havde den stadig de gule pletter på brystet, og jeg kunne derved bestemme den. Den anden, en Alm. græssvirreflue, var ligeledes helt sort på bagkroppen. (se billede) Den var røget i en bunke med urtesvirrefluer og voldte mig en del problemer, før jeg erkendte fejlen.

Begge svirrefluer er fundet i et drivhus, hvor de nok kan have ligget en måneds tid.

Er det hår eller pudring eller begge dele, der forsvinder over tid? Eller kan det være smådyr i drivhuset, der har hjulpet til med forandringerne.

Jer der har erfaring med samlinger - hvordan opfører svirrefluerne sig der?

Mvh. Thomas :-)


Foto: Thomas Holm

De senest indberettede arter i Naturbasen: