Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. oktober 2018

Efter at have konsulteret Jan Vesterholts mælkehattenøgle…

… så er jeg kommet frem til, at denne må være Hvidfiltet Mælkehat. Men ret skal være ret: Det er første gang jeg prøver nøglen, så jeg har brug for at blive bekræftet…. Eller vist på rette vej?

Den stod tæt sammen med 8 andre i Brændeskoven syd for Skørping under gamle bøge. Set 12.10.

På stedet gjorde de sig bemærket ved den hvide, regelmæssige og tragtformede hat. Hatbredde i omegnen af 12 cm.

Et par timer senere derhjemme var det den meget skarpe smag fra kødet, der gjorde indtryk. På det tidspunkt var jeg parat til at kalde den Peber-Mælkehat.

"Danmarks svampe" og spørgsmål i forum blev læst… mistænksomheden blev vakt...

Det var kun sparsomt, hvad den kunne kaste af sig af hvid mælk. Det jeg smagte på – svarende til to knappenålshoveder – viste sig at være uden smag! Var det på grund af den ringe mængde eller….?

Mælkehattenøglen blev gravet frem fra Mycokey…

Et par makrobilleder viste både filtet hatrand og filtet hat – sådan tolker jeg dem i alle fald.

Nu er spørgsmålet: Er jeg i mål med Hvidfiltet Mælkehat – eller skal jeg vises på rette vej?

Håber der er en/flere svampekyndige herrer/damer, der nok en gang vil give svaret. :-)

Yderligere to billeder følger.

Venlig hilsen

Karl Kjærgaard



Foto: Karl Kjærgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: