Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. oktober 2018

Til alle os fugle elskere

Til alle jer der ikke har fået lavet et fuglehus endnu her til vinter, eller fået sat en op til de små og store fugle.

HUSK AT!

1. Indgangshullet skal pege mod nordøst

Det kan have stor betydning, i hvilken retning indgangshullet peger. Hullet skal optimalt set pege i nordøstlig retning, for så får kassen den perfekte temperatur. Hvis hullet derimod peger i den modsatte retning, altså sydvest, er der risiko for, at der bliver stegende hedt inde i kassen. Der kan nemt blive så varmt, at enten æg eller unger dør af hedeslag. Fuglene ved instinktivt, at det hænger sådan sammen. Derfor holder mange fugle sig fra kasser, hvor indgangshullet vender mod sydvest.

2. Kom mos i bunden af kassen

Der er god sandsynlighed for, at fuglene vil finde kassen attraktiv, hvis der er lidt mos i bunden af den. Det bedste er at bruge et lille lag mos, som man nemt kan finde mange steder i haven. Har man ikke har noget mos, kan man også bruge et lille lag hø.

3. Sæt fuglekassen i den rigtige højde

Der findes ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor den rigtige højde er vigtig. Men erfaringen viser, at fuglene foretrækker kasser, hvor indgangshullet er placeret 160-200 cm. over jorden. Derfor er det en god tommelfingerregel, at sætte kassen i øjenhøjde.

greentools.dk...


Foto: Mikael Soerensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: