Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. december 2018

Snyltehvepsen Wroughtonia spinator. Ny art for Danmark.

Dette er efterhånden en gammel nyhed, men alligevel...

Grundlovsdag var jeg hjemme på mit barndomshjem i Vester Hæsinge på syd/vestfyn.

Jeg går og fotograferer smådyr og planter som afslapning ind imellem mine gøremål hos mine gamle forældre. Min bror havde fældet en masse træ omkring vores gamle hjem og fået lavet en brændestabel.

Denne brændestabel har været et sandt eldorado her i sommer.

Men den dag så jeg en flot snyltehveps (hun), jeg fik nogle gode billeder af den og efter et stykke tid kom en af samme art og generede den. Det viste sig at være hannen, den skulle jeg selvfølgelig også havde billeder af.

Jeg havde nu, efter egen mening, fået nogle ret gode billeder af både hunnen og hannen.

Stolt kom jeg hjem til Sønderborg fremviste billederne til min mand, som kommenterede, at snyltehvepsene nok hørte til familien Ichneumonidae, og dem skulle jeg ikke forvente at få bestemt arten på, for de er vanskelige.

Jeg gik dog i gang med at gennemgå billeder på FN og google billeder. Men der var ikke rigtigt noget, der lignede. Jeg kiggede igen på mine egne billeder, dyrene så ret specielle ud i deres farver og mønster, jeg giver et forsøg og spørger i forum, selv om de kan være svære at artsbestemme.

Fredag morgen svarer Jonas Lutz, at han havde snakket med en ekspert, og den hørte til familien Brachonidae, og det var en Wroughtonia sp. Men hvis jeg skulle have den til art, måtte jeg få den artsbestemt via Facebook.

www.fugleognatur.dk...show_message

Jeg søgte på F&N`s database, men Wrougtonia var ikke at finde, her begynder det at ane mig, at jeg muligvis stod med ny art.

I løbet af fredagen gennemsøgte min mand og jeg Wrougthonia på Nettet, hvor flere billeder af W. spinator dukkede op med stor lighed med mine dyr, og samtidig kunne vi se, at den bl.a. var i Frankrig og i Sverige.

Fredag aften skriver Jonas Lutz, at han vil vende det med en anden ekspert, åh nej- det var nok IKKE en ny art alligevel. Lørdag skulle min mand og jeg igen til V. Hæsinge, her så vi adskillige hunner men ingen hanner. Da vi kom hjem lørdag aften, fik jeg bekræftet, at det var en ny art: Wroutonia spinator. Det var godt nok den største fødselsdagsgave, jeg fik der, jeg havde fundet en ny art for Danmark og så oven i købet ved mit fødehjem.

Fakta om Wroughtonia spinator:

Jeg har desværre ikke kunne finde så meget.

Det er en 7-9mm lang snyltehveps, som snylter på træbuk-larver bl.a. Lille hvepsebuk, Clytus arietis , som vrimlede talrigt på selvsamme brændestabel og på Broget gråbuk, Mesosa nebulosa, som jeg også har observeret i området. Når man ser på Europakortet kan man se, at W. spinator er observeret i landene omkring Danmark, og man har kendskab til, de er ynglende i Sverige.

Til sidst: når man alligevel er ude i felten og ser Lille Hvepsebuk, så husk også at kigge efter Wroughtonia spinator, det er muligt, den er også er der!

Kilder:

de.wikipedia.org...Wroughtonia_spinator

fauna-eu.org...66ac7084-86c4-43a0-9ac4-6428a1d355c9

sv.wikipedia.org...Wroughtonia_spinator



Foto: Lene Christensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: