Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. januar 2019

Ræv med højt løftet hale

Jeg besøgte i dag Damfenner i St. Vildmose, hvor jeg efter passage af et hegn pludseligt ser en Ræv og en ung Kongeørn på marken tæt ved vejen. Hvad der præcist foregik blev jeg ikke helt klar over, men det har nok været kongeørnen der forsøgte at fravriste ræven et bytte. Jeg stoppede naturligvis straks bilen. Ørnen fløj op i et nærtstående grantræ og ræven fortsatte sin søgning på marken. Ræven havde til stadighed halen højt løftet. Det var de følgende minutter kongeørnen jeg havde fokus på. Omkring 10 minutter senere så jeg igen ræven noget længere væk, stadig med højt løftet hale.

Rævens hale er jo normalt ikke løftet over skulderhøjde, når den lusker søgende rundt. Kan rævens adfærd have været en reaktion på den nærværende kongeørn, altså et forsøg på at se større ud? Det er jo også parringstid for ræven nu, kan det være årsagen? Eller er der en anden forklaring.



Foto: Einar Flensted-Jensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: