Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. februar 2019

Toplærke - en gammel historie...

Jeg sidder og nørder lidt gamle observationer og kommer i tanke om nogle Toplærker, der hoppede rundt ved den børnehave jeg fik job i for efterhånden 22 år siden. D. 1.4.97 begyndte jeg som pædagog i Daginstitutionen Eventyrhuset på Sigrid Undsetsvej i Aalborg Ø. Allerede den gang var jeg fuglekigger, men koncentrerede mig om rovfuglene. Jeg husker dog at jeg lagde mærke til nogle Toplærker, der var meget stedfaste ved vejen og pladsen foran børnehaven og ved det ene hjørne af legepladsen. De var meget tillidsfulde og lette at iagttage. Efter omkring 4 år forsvandt de. Som jeg husker det var der konstant 2-6 individer på stedet. Nu ser jeg så at de her på fugleognatur ikke er registreret i Aalborgområdet. Findes der et mere detaljeret udbredelsekort? På dof.dk kan jeg se at de er registreret ynglende i aalborgområdet indtil 1996. Jeg kan ikke dokumentere at de ynglede i Aalborg Ø i perioden 1997-ca 2001, men meget tyder på, at de ynglede der i i hvert fald i 97-99. Findes der en rapport eller lignende om Toplærken i Danmark?

De senest indberettede arter i Naturbasen: