Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. marts 2019

Syngende Munk i marts

I morges kl.7 hørte jeg en syngende Munk her i nærheden af vores hus i Frederiksværk, er det ikke højst usædvanligt? Selv har jeg i hvert fald aldrig tidligere hørt syngende Munk før midten af april. Der var samtidigt flittig sang af Musvit, men end ikke solsortesang. Da jeg var på vej på arbejde, havde jeg desværre ikke mulighed for at dokumentere det med en lydoptagelse, men ingen tvivl om at det var en Munk.

For 2 år siden havde vi overvintrende Munk i haven, denne vinter har jeg dog ikke set den. Men uanset at Munken er begyndt at overvintre herhjemme i meget begrænset omfang, er det vel ret enestående, at den synger så tidligt på året.

Har andre i forummet gjort lignende iagttagelser?

Hilsen Henrik.

De senest indberettede arter i Naturbasen: