Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. april 2019

Mycetophilus sigmoides, Loew 1869 - ny svampemyg i Danmark.

Den 3. februar 2019 var Linda Kjær-Thomsen og jeg taget til skovene omkring Avnstrup på Sjælland for at se, om vi kunne finde noget interessant. Det blev en anelse hektisk, fordi skoven selv samme dag både var hjemsted for et terrænløb og et større hundelufterarrangement, samt ikke at forglemme et mindre tilfælde at hundeslæde (med hjul) kørsel.

Det lykkedes dog at finde forskellige spændende ting – heriblandt ikke mindre end syv voksne svampemyg. Svampemyg er ikke for sarte sjæle, så trods flere forsøg efter hjemkomsten, lod det sig ikke gøre at bestemme kræene. Heldigvis er Walther Gritsch temmelig skrap til netop svampemyg, så dyrene blev på et senere tidspunkt afleveret til ham i håb om, at han kunne sætte en mere præcis etiket på.

Og det kunne han heldigvis!

To af dyrene var en han og en hun af arten Exechia nigriscutellata, som vi fandt som ny art for landet i Nejede Vesterskov i Nordsjælland i april 2018 – det første genfund af denne art.

Og de sidste fem dyr var endnu mere spændende – det var to (med sikkerhed) hanner af Mycetophila sigmoides og tre hunner, hvor det ikke er helt skudsikkert, men overordentligt sandsynligt, at det også er Mycetophila sigmoides.

Dermed er listen over danske svampemyg blevet endnu en art længere. Det er tydeligt, at der stadig er meget at hente blandt de danske svampemyg.

Det flotte billede, der illustrerer denne lille skrift, er taget af Walther Gritsch. Det er også lagt op sammen med selve observationen, ligesom man der kan se et billede (også taget af Walther Gritsch) af en af hannernes kønsorganer.



Foto: Walther Gritsch

De senest indberettede arter i Naturbasen: