Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. april 2019

Massesværmning

Det sommerlige vejr den 26. april gav anledning til at naturfænomen, man ikke oplever så tit, og det er ikke altid, man når at opleve det.

Bo Valeur kontaktede mig dagen efter, mens han var i gang med at undersøge standbredden ud for Rørvig Sandflugtsplantage, fordi den varme sydøstlige vind havde forårsaget en kraftig sværmning af insekter, som nu var skyllet op på strandbredden efter mødet med Kattegats kolde vand. Det fik mig derfor til at besøge den lokale Kattegatkyst udfor Melby Overdrev og Asserbo Plantage i håb om, at det også der ville være opskyl af insekter. Det viste sig at være tilfældet, og en kortere strækning blev minutiøst gennemgået med flere overraskende fund til følge.

Der var grund til at tro, at de flyvende insekter, som især bestod af biller og tæger, var kommet fra nærområdet bag kysten, men forekomsten af arter, man normalt ikke ser på overdrevet og i plantagen måtte betyde, at de fleste arter var kommet fra områder længere inde i landet. Der fandtes dog også arter, som helt sikkert har været hjemmehørende i plantagen, som f.eks. Fyrresmælderen.

Det vil være at gå for vidt her at nævne de hundredevis af arter, som fandtes opskyllet, enten mens de stadig skyllede op på strandbredden eller mens de klamrede sig til sten, tang og strå for at undgå de svage bølgesvulp.

Men forhåbentlig vil jeg snart kunne vise et udvalg af arterne i naturgalleriet, efterhånden som de bliver bestemt.

En hurtig optælling på en strækning omkring en meter langs vandet viste, at der kunne være adskillige 100 individer, og hvis man ganger det med kystens udstrækning fra Tisvilde til Liseleje, som er omkring 8 kilometer, kan man skønne sig til at antallet af insekter må være milioner af individer.

I går et par dage efter sværmningen fandtes sammen med Jan Pedersen endnu mange insekter i strandkanten, hvor de især havde søgt tilflugt under opskyllet tang. Mange var imidlertid allerede døde efter mødet med saltvandet, f.eks sås bræmmer af mariehøns, biller som næsten altid er domineret under sværmning. I øvrigt fandtes adskillige arter mariehøns, skønsmæssigt omkring 15 arter, hvoraf der er grund til at nævne et par fund af den ret nyobserverede art, Calvia decemguttata, som hidtuil kun er fundet fåtalligt i Nordøstsjælland.

Til slut et par fotos, som viser lidt af mylderet på en sten og et strå i vandkanten samt et par markante arter.



Foto: Ole Martin. Asserbo Strand 27-04-2019

De senest indberettede arter i Naturbasen: