Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. juni 2008

Stor Flagspætte på Bellahøj

Tidligere har jeg på min blog (Franks Klumme – mest om Politik) kort skrevet om mine besøg af Blåmejsen på min altan. Den har været og er fortsat en flittig gæst på den mejsekugle jeg har hængt op på hjørnet. Men i løbet af de sidste par måneder har det ynglende par fået selskab af yderligere et par fugle – især kommer der nu mange gråspurve. Men jeg har også fået besøg at en fugl som jeg ikke vidste, hvad var for en. Derfor tog jeg et billede af den og sendte det til Dansk Ornitologisk Forening, som nu har fortalt mig, at der er tale om en ”Stor Flagspætte”.

De fortalte mig også, at det er en fugl, som faktisk er ret sjælden i København, og jeg har nu heller ikke set den i mere end i en kort periode på 3 dage.

Nu har jeg ikke meget forstand på fugle, men jeg gætter på at grunden til at jeg i øjeblikket må hænge en ny kugle op hver eneste dag er at mine mange gæster har unger i deres reder. Jeg har udover foderet også stillet en lille skål med vand, så de kan få lidt at drikke. Dog har jeg ikke set at flagspætten drikker af vandet, men det gør de andre til gengæld. Og når vi netop i disse dage har så lidt regn tror jeg de er ekstra glade for at kunne få slukket tørsten.

Jeg kan virkelig anbefale at andre gør som jeg. Det er utrolig hyggeligt at kunne sidde i ens sofa og se hvordan de søde fugle nyder det. Og ærlig talt det koster jo ikke noget særligt – 6 mejsekugler koster i min lokale Fakta kun 7,95 kr. Det vil jeg bestemt gerne ofre for at vores små fugle kan få sig lidt foder – og jeg kan gælde mig over deres daglige besøg.


De senest indberettede arter i Naturbasen: