Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. juli 2019

Hvem har jokket i Nælderne ...?

Det har jeg! ... og jeg har gjort det for at finde ud af, hvor pokker Dagpåfugleøje forpupper sig ???

Jeg har den sidste måned fulgt en stor gruppe larver af Dagpåfugleøje (Aglais io) - til start var der 140 - senere kun 100 og ved fuld størrelse var de nede på 80

Men 80 er også en ret anseelig mængde - og pludselig var de væk, alle! - Jeg har checket, hvor de sad sidst, i flere mindre grupper. Der er INTET spor, nogle steder i alle nælderne ??

Når man checker på Lepiforum, ser det ud til, at puppen ophænges, på samme måde som Admiral og Tidselsommerfugl - men der hænger ikke en dyt - og 80 er altså mange at overse.

www.lepiforum.de/lepiwiki.pl...

Jeg har gået rundt inde i området - som vel er ca 5 x 10 m, hvoraf mange i forvejen er nedtrampede, så det er faktisk ikke vildt mange planter, der står endnu. Jeg har checket mindst 25 planter. Intet at se, overhovedet??

Hele området er indkranset af levende hegn - til dels på alle sider og jeg har overvejet om de kravler hele vejen ud til hegnet og op i træer og forpupper sig der, men kan ikke se noget ...

Er der nogen, der MED SIKKERHED, altså ved eget selvsyn, har observeret, hvor arten forpupper sig?

Venlig hilsen Kjeld


Foto: Kjeld Brem

De senest indberettede arter i Naturbasen: