Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. juli 2019

Vandkærlarver?

Ommel, Ærø den 14. juli 19.

Jeg har en sort, rund balje stående med vandplanter i. Diameter 80 cm, og højde 30 cm.

Forleden skulle jeg muge ud blandt div. alger, og fandt nogle larver, som jeg ville kigge nærmere på. De kom op i en lille balje med lidt vand i, sammen med div. andre småkravl.

Larverne var mildest talt glubske og faldt straks over vandbænkebidere m.m. Til min store forundring begyndte de kort efter at kravle op af vandet - med eller uden bytte. Nogen af dem begyndte endda at kravle op ad siden på baljen.

Dagen efter var de alle væk, men vandbænkebidere m.m. var der stadig, så jeg går ud fra, at det ikke er en solsort, der har fundet sig et let måltid.

Der var en syv-otte stykker. De flest omkring 2-3 cm, men enkelte var betydeligt mindre. Jeg går derfor ud fra, at de må komme fra mindst to forskellige "kuld".

Jeg er kommet frem til, at det må være vandkærlarver - er det rigtigt? Det forvirrer mig ganske gevaldig, at de forlod vandet. Det troede jeg ikke, at en vandkærlarve ville kunne overleve.

Kan larverne bestemmes nærmere ud fra de fire vedlagte billeder?

Venlig hilsen

Ulla.


Foto: Ulla Friborg Vandkærlarve ssv, Ommel 140719

De senest indberettede arter i Naturbasen: