Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. juni 2008

Ny til fuglekiggeri

Hej forum,

Jeg er helt ny til at kigge på fugle. Før jeg startede med at undersøge det lidt for tre dage siden, kunne jeg ikke genkende nogen danske fugle måske lige med undtagelse af solsortehannen.

Nu har jeg så brugt en hel del tid på at læse om fugle og forskellige arter på forskellige sider på nettet, bl.a. denne, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. Det største problem er egentlig at finde steder, hvor jeg kan kigge på interessante fugle. Der er en park, som jeg ofte er i, men der er stort set kun solsorte og gråspurve og det synes jeg allerede er blevet lidt kedeligt :)

Desuden bor jeg ved siden af Utterslev Mose ved Brønshøj, hvor der er en hel del mere fugleliv. Der er virkelig mange andefugle og sådan som der er ved søer og det synes jeg egentlig ikke er så spændende. Jeg kan bedre lide at finde og identificere små fugle som mejser, finker, spurve og drosler. Derudover kunne jeg også godt tænke mig at se nogle rovfugle. Hvor god chance har jeg fx for at finde en musvåge eller lignende? Jeg tror aldrig jeg har set en rovfugl i naturen :)

Jeg har bestilt et par bøger på biblioteket, bl.a. den allestedsnævnte "Fugle i felten", men også "Fugle i farver" og "Fugle" af Tommy Dybbro, men jeg har ikke lånt dem endnu.

Nu er det så jeg leder efter tips til hvordan jeg kan lege lidt med min nye interesse, som egentlig mest er affødt af at jeg godt kan lide at identificere frem for fascination for fugle, selvom sidstnævnte også stille og roligt kommer frem i mig :) Jeg har hurtigt fundet ud af at man skal være utrolig tæt på de små fugle for at kunne identificere dem med mindre man har en kikkert. Jeg har kun adgang til en 8x21 købt i Netto for 70 kr, er det godt nok til en start? Jeg har nemlig ikke råd til at give flere tusinde for en god kikkert. Hvor stor forskel er der egentlig på sådan en billig discount en fra Netto og så en rigtig kikkert?

Det må være nok for nu, men det kan være jeg kommer med nogle flere "kom-i-gang"-spørgsmål senere :)

Al input er velkommen :)

mvh Michael

De senest indberettede arter i Naturbasen: