Stor Humlesvirreflue?
To Volucella sp. fra i dag i Sønderborg. De fouragerede på Alm. Bjørneklo. Umiddelbart ”genkendte” jeg Stor Humlesvirreflue, som jeg har indmeldt før. Men da jeg kiggede nærmere på billedet, var et par ting, jeg studsede lidt over. Thorax er meget mørk/sort. Ifølge Wikipedia har Stor Humlesvirreflue en “reddish-brown shining thorax”. Jeg tjekkede dette i galleriet – og andre steder på Nettet – og det gælder åbenbart ikke altid; nogle individer har mørkebrun eller endda sort thorax. Parpletterne på 2. tergit skal angiveligt være kastaniebrune. Det er vist opfyldt for fluen til venstre, men hos den anden har pletternes (næsten) samme brunliggule farve som båndet på 3. tergit. Så i den henseende ligner denne jo Gul Humlesvirreflue. Men så fandt jeg denne tråd: www.fugleognatur.dk...show_message Når jeg bruger Thomas` ”hjemmedyrkede” regel om pletternes facon til at skelne mellem de to arter, kommer jeg frem til, at også fluen til højre er Stor Humlesvirreflue. Er den bestemmelse OK? VH Bent |