Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

11. august 2019

Opstart bulletin/nyhedsbrev for danske diptera

Hej

Jeg har tidligere luftet ideen om et nyhedsbrev/bulletin, og nu er sommerferien overstået, så tiden er til at få søsat ideen - så må vi se om det bliver bæredygtigt eller en engangsforestilling ala Titanic.

Men jeg har jo brug for noget materiale. Ideen er jo at lave noget pr. halve eller hele år, så hvis vi siger alt indenfor 2019, så må det være en start.

Hvad er jeg interesseret i:

- Fund af sjældne/halvsjældne/bemærkelsesværdige fluer fra Danmark - disse kan enten være fundet af en selv, eller hvis man falder over noget på Fugleognatur, iNaturalist, en af Facebookgrupperne etc. Man må meget gerne bare lige gøre mig opmærksom på at der ligger en interessant observation, så skal jeg nok selv kontakte finderen, om jeg må bruge data/foto osv.

- Turrapporter med fundlister fx fra Bioblitz, malaisefælder osv.

- Henvisninger til relevante artikler, revisioner, nye nøgler etc.

- Tips til bestemmelse o.lign.

- Og skulle nogen have lyst til at forfatte lidt om en turoplevelse, en art eller slægt, eller hvad man nu kan finde på, der selvfølgelig skal være indenfor temaet "diptera", ja så er man jo også yderst velkommen til det.

Jeg vil så samle materialet hen over efteråret, og bulletin/nyhedsbrev vil så blive lagt frit tilgængeligt relevante steder.

Interessen for insekter er stigende, flere har kameraer og tager ofte gode billeder, men registreringer er spredt ud over en række platforme, så et samlet overblik er håbløst. Dette er et lille forsøg på at skabe overblik over det mest interessante vi finder i Danmark på fluefronten. Det skal i hvert fald afprøves, de kan jo finde ud af det i flere andre lande.

Jeg kan kontaktes på: rasmus@keisneerbek.dk

Håber nogen vil bidrage (ellers bliver det kort fornøjelse)

De senest indberettede arter i Naturbasen: