Fugle som aflastningsforældre
Jeg var for et stykke tid siden til et foredrag om fugles adfærd. Hér blev bl.a. nævnt at ynglepar, der mister deres unger på et tidspunkt, hvor det er for sent at etablere et nyt kuld, flyver ud og finder et ynglende familiemedlem, for derefter at hjælpe med at fodre dennes unger op. Efterfølgende har jeg et par spørgsmål, som jeg håber nogen kan hjælpe med: Gælder det både hanner og hunner? (Jeg mindes en artikel af Bent Jørgensen, hvor han beskriver fænomenet hos biæder; hér skulle det angiveligt kun være hannen, der udviser ovennævnte adfærd). Opsøger fuglen både bror, søster og forældre? Har man nogen idé om, hvordan de kender hinanden? Mange hunner er i stand til at styre befrugtningen således, at den opfodrende han ikke nødvendigvis er far til (alle)ungerne. Hvilken indflydelse har det på ovenstående spørgsmål? Gælder denne adfærd også for trækfugle? (Bent Jørgensen's biædere var, så vidt vides, ikke danske observationer). Hvis svaret er JA, er familiespredningen åbenbart ikke særlig stor. Betyder det at hele områder i større eller mindre grad er befolket af slægtninge? (Gælder naturligvis også for standfugle) Er det via ringmærkning man har fundet ud af alt dette? Litteraturhenvisning er OK, hvis dette er for omstændeligt. P.S. Der blev i anden sammenhæng nævnt en fugl, jeg har noteret som side (nej, ike ride....side). Er der nogen der kender den? m.v.h. Johnny H. |