Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. september 2019

Inspirerende bog om at komme insekter til undsætning

The Last Butterflies: A Scientist´s Quest to Save a Rare and Vanishing Creature, af Nick Haddad, Princeton University Press, Princeton, 2019, xii + 250 sider, £15,99 indbundet (ISBN 978-0691165004).

Forfatteren har som forsker i mange år beskæftiget sig med bevarelsen af truede sommerfuglearter. I bogen fokuserer han på otte, for det meste nordamerikanske, arter, hvoraf de syv er mere eller mindre akut truede. Den ottende er monarken, som skønt stadig almindelig er i markant nedgang. Historisk er der også belæg for, at selv hyppige arter kan forsvinde på en kort årrække, hvis der ikke gribes ind, så de færreste kan føle sig trygge (dette kan kun dem, der har indlysende gavn af menneskelig aktivitet, såsom kålsommerfugle). Trods historierne om tilbagegang har Haddad bevaret optimismen, blandt andet fordi han har set, hvordan menneskeskabte miljøer kan erstatte de naturlige. Et gennemgående tema er netop, at forstyrrelser, ikke den urørte natur, er afgørende for mange arters trivsel.

Haddad (professor på Michigan State University) beskriver medrivende sit eget feltarbejde og meget specifikke projekter, men hele tiden med et bredt perspektiv og henvisninger til øvrig forskning. Han er tydeligvis ikke bare sommerfuglenørd fra barnsben, men var først biolog uden snæver fokus. Sommerfuglearter synes generelt at være faldet med cirka en tredjedel i populationsstørrelse gennem de senere år, og skal man vælge, har evolutionært isolerede arter egentlig størst bevaringsværdi. I bogen fokuseres der dog på arter og underarter, som har en del nære slægtninge. Men den store viden, som man på grund af ret tilfældige omstændigheder efterhånden har om netop disse arter, gør dem til gode indikatorarter for sommerfugle, ja, for insekter (og tilmed andre grupper) generelt, al den stund man antager, at de generelle principper fungerer ret ens overalt. Det er deres eneste ”nytte” for os, men den er så vist også stor.

Et generelt princip er paradoksalt nok, at hver art har uhyre specifikke krav. ”Fenders blåfugl” kræver således forstyrrelse af en tredjedel af sit habitat hvert år, mens en underart af Neonympha mitchellii kræver forstyrrelse af en femtedel af sit habitat hvert år. Den britiske underart af sortplettet blåfugl, som helt uddøde i 70’erne, hvis komplekse samspil med myren Myrmica sabuleti blev opdaget for sent til, at de rette bevaringsforanstaltninger blev truffet, har ikke alene selv specifikke krav til omgivelserne. Det har myren også (fx tolererer den ikke græs på over 5,3 centimeters højde, og det skal vokse på skråninger med en bestemt hældning), og artens skæbne er et arketypisk eksempel på, hvor vigtig præcis viden om en arts biologi – og endda tilknyttede arters – er ved bevaringsbestræbelser.

Et yderligere problem for at komme arter til undsætning er det faktisk ret udbredte, at korrelation mellem diverse ændringer og en arts nedgang ikke er ensbetydende med en årsagssammenhæng. Tab af levesteder er nok største enkeltfaktor, men en masse andre faktorer fra brug af pesticider, forurening, trafik, indsamling, invasive arter og til klimaændringer kan give det afgørende skub. Tragisk nok har dog også netop forsøg på at ”redde” levesteder forårsaget uddøen. Nemlig ved at beskytte lokaliteten så meget mod menneskelige og andre forstyrrelser, at den naturlige succesion har kvalt de forhold, den truede art var afhængig af. Overbeskyttelse er ifølge Haddad et udbredt onde. Men han har haft svært ved at acceptere, at en del individer tit må ofres – ikke mindst ved kontrollerede brande – for at redde arten. Generelt er det efter hans erfaring lettere at være for mild end for voldsom ved lokalitetspleje.

En af de allerbedste lokaliteter nogensinde fandt Haddad på en militær skydebane, hvor projektiler både direkte og ved at forvolde brande skabte stadig ravage. Den konkrete bases øverstbefalende sagde meget smukt til Haddad, at det at ”tjene landet” efter hans mening også omfatter, at militæret praktiserer miljøpleje på sine arealer. En af de bedste lokaliteter for en sjælden blåfugl fandt Haddad også i et område, hvor lejrgæster tit ved uheld forvoldte brande. En anden for sommerfugle tit meget positiv – naturlig – forstyrrelse står bævere for. Vel at mærke er for stor forstyrrelse også ødelæggende. For hvert fokus-art gælder det om at finde den rette balance. Men tilmed beboelseskvarterer på en lokalitet er efter Haddads erfaring ikke nødvendigvis dødsstødet for en sommerfugleart. Tværtimod er han så gået i spidsen for at oplyse beboerne om bevidst at dyrke den relevante værtsplante, hvis de ønsker smukke sommerfugle i haven.

Kunstigt oprettede lokaliteter kan dog også forvolde mere skade end gavn ved at tillokke en truet arts få individer fra en reelt bedre, oprindelig lokalitet. En anden risikabel måde at komme en art til undsætning på er opformering i fangenskab, som meget tit går galt. Der er simpelthen ingen god erstatning for at bevare en arts naturlige lokalitet i den ideelle forfatning. For at opklare, hvad dén er, mangler der oftest stadig megen viden. Helt generelt er det en pointe i bogen, at ”urørt” natur faktisk vil være en katastrofe for mange arter; de behøver nu stadig menneskelig assistance for at overleve. Arbejdsmarken er stor for entomologer, der vil bidrage til at bevare biodiversitet i det omfang, de globale vilkår muliggør det, men Haddad ser trods mange sorte skyer lys for enden af tunnelen, for en praktisk løsning på sameksistens mellem mennesker og natur er som regel at finde, når den gode vilje er til stede – og det er den faktisk ofte, når man giver sig tid til at forklare offentligheden sagens sammenhæng. Her er det til slut relevant med Haddad at nævne den store betydning, som ”borgervidenskab” er ved at få ved indsamlingen af de nødvendige informationer til ikke mindst entomologiske beskyttelsesprojekter.


Foto: Peter Neerup Buhl

De senest indberettede arter i Naturbasen: