Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. juni 2008

Foreløbig rapport fra den store Jydske Eghjortejagt.

Vi blev kun 7 meget opsatte F&N.ere, der mødtes ved Tirsbæk strand: Flemming Brandt Olsen med selskab (jeg fik ikke helt fat i navnet), Bettina Lykke Mikkelsen, Morten DD med lillesøster Anne, Jan Kunstmann og undertegnede.

En hurtig runde på Tirsbæk gods jorder gav en lille salamander, og ellers vist ikke noget at skrive hjem om. Der var heldigvis også nogle hestepærer Morten kunne begrave sine fingre i.

Herefter akslede vi vore skind og drønede til Dyrehaven inde på Nørremarken, hvor der muligvis kunne findes Bøgeløber de fugtige steder. Intet spændende her, men skam den der giver op for SÅ lidt. Vi tog videre til Rosenvold - og endelig - efter at have vadet igennem en skov af Elfenben-Padderok, som er særdeles talrig på dette sted, kunne der høres triumferede råb. En Bøghjort var gravet frem fra mørket, og så var alle glade. Meget glade.

Men hvad så med Eghjorten? Ja, den er Morten DD, Jan og Bettina ved at finde nu ved Fakkegrav-Stagsrode, der kommer jubelskrig fra dem om nogle timer. Forhåbentlig. Og artslister kommer også senere.


Foto: Margaretha Liebmann

De senest indberettede arter i Naturbasen: