Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

14. oktober 2019

En gammel Gran-Mælkehat??

Den væsentligste grund til at forsøge at få denne artsbestemt er, at i så fald kan jeg føje yderligere en art til matriklens artsliste.

Gammel og medtaget er den. Ildelugtende som bare pokker – råddent. Lysten til at smage var ikke-eksisterende. Og den stod mutters alene i plænen. 1 meter fra taks og lyng. 4 meter fra gamle omorikagraner. 17-18 meter fra skovfyr.

Den er med tiden blevet voldsomt irgrøn. 5 cm bred og en del højere. Da jeg havde den i hånden den 08.10 kunne der ikke fremprovokeres mælk. Men de blanke aftegninger på lamellerne tolker jeg som indtørret mælk.

Kan den på trods af tilstanden bestemmes, eller skal den bare i glemmebogen? Yderligere to fotos følger.

Venlig hilsen

Karl Kjærgaard



Foto: Karl Kjærgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: