Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. oktober 2019

Er det ''Elisabeths panderegel'', der er på spil?

Ærø, 27-5-2019

Jeg er ret vild med udtrykket ´Elisabeths panderegel´, så jeg håber, dette billede kan være med til at understøtte Elisabeth Siegels opdagelse i forbindelse med Almindelig sumpsvirreflue, som beskrevet i nyhedsbrevet om fluefund, Svingkøllen.

Jeg kan ikke få det til andet end, at der her må være tale om parring mellem han og hun af Almindelig Sumpsvirreflue (Helophilus pendulus), netop som Elisabeth efterlyser eksempler på i nyhedsbrevet. Det gode, kendte tegn mht. parallelle øjne hos hannen og divergerende øjne hos hunnen, er her meget tydeligt, så umiddelbart er brug af reglen jo ikke strengt nødvendig. Det indbyrdes kropsforhold (stilling) synes også sådan lidt at antyde, hvem der er hvem.

Men også ´Elisabeths panderegel´ synes at være ret åbenbar. I hvert fald er der markant forskel på ansigterne, hvor begge måske har høj pande, men hvor hannen har meget lidt ´hentehår´. Andre billeder, jeg har kigget på, synes at bekræfte, at nok har hannen en tynd og svag stribe, men den er meget utydelig i forhold til hunnens. Desuden er pandebrasken næsten gennemsigtig og gullig.

Jeg vil fremover ikke tøve med at bruge ´Elisabeths panderegel´, hvis andet svigter (er der ikke også noget Ockhams ragekniv over den?) - også fordi den er nem at huske :)

Mh. Michael



Foto: Michael Larsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: