Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. november 2019

En ny bog om heden.

Hans Jørgen Degn. 2019. HEDEN. 272 sider, rigt illustreret med fotos i sort/hvid eller farver; kort, tabeller og grafer. Med forklarende bokse. ISBN 978-87-7184-707-9. Aarhus Universitetsforlag.

Tidligere på året udkom denne bog om de danske heder. Den fortæller hedernes historie og begynder med udseendet for 100 år siden. Den fortæller om lysåbne landskaber med lave vækster som lyng og masser af især rensdyrlaver. Den påfølgende udvikling beskrives. Forøget tilgroning med træer, buske og genstridige græsser. Vi får at vide om hedens planter og dyr. Bogen når frem til hedens tilstand i dag. Den beskriver kortlægning og overvågning samt de metoder, der anvendes. En metode tilstræber en gunstig tilstand, en anden påviser, hvor slemt det står til. Bogen fortæller om beskyttelse af heden ved fredning, ved §3 og habitatsdirektivet. Rydningspligt af vedplanter og græsser samt tilskud til pleje. Plejemetoderne beskrives. Det sidste kapitel omhandler hedens fremtid, om holdning til naturen generelt, rekreativ brug, resourcer til forvaltning og administrativ beskyttelse. Fremtidsudsigterne vurderes.

Det er en god bog. Den er skrevet i ligefremt sprog og er dermed let læst. Det er en vigtig bog, der beskriver en sårbar naturtype. Illustrationerne er generelt gode. Bogen anbefales varmt.

Ole



Foto: Ole B. Lyshede

De senest indberettede arter i Naturbasen: