Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. juni 2008

Skræpper og peberrod

Jeg er biolog, og burde nok kunne løse dette problem selv - jeg har trods alt mine gamle plantebøger fra studiet. Men hvis et af multitalenterne herinde kunne besvare mit spørgsmål, ville det være en stor hjælp.

Nogle kolleger har lavet en fælles kolonihave ved en gammel landbrugsejendom. Da jeg var derude så jeg et meget stort område med peberrod, og spurgte om jeg måtte få en aflægger. De blev overraskede, da de troede det var skræpper, og havde tænkt sig at luge hele molevitten.

Jeg gravede en rod op for at demonstrere, og lod dem smage. Den smagte fint af peberrod.

Men da jeg i weekenden lugede i min egen have, fjernede jeg en skræppe. Og bemærkede en kraftig lugt af peberrod! Jeg smagte dog ikke på den. Og nu er jeg kommet i tvivl: Lugter skræpperod af peberrod? Er de to nært beslægtede? Hvordan kender man dem egentlig fra hinanden, uden at lade dem gå i blomst? (Hvad er de vigtigste kendetegn?)

Jeg håber der er nogen, der kan hjælpe!

De senest indberettede arter i Naturbasen: