Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. januar 2020

Hund eller Ræv?

Jeg har forleden mistet fire høns! Jeg er nysgerrig for at vide, hvem der har været på spil.

Det er foregået i tidsrummet mellem 9 og 12 i den forgangne uge - altså i dagslys. "Rovdyret" har forceret et hegn på ca. 60 cm´s højde og gået ind i haven (ca. 1000 kvadratmeter) her.

Fire høner er ombragt.

Et par steder var der en dynge fjer som jeg forestiller mig efter et høgeangreb... altså samlet på et lille sted.

Et æg og en smule indvolde (måske æggestok) var eneste umiddelbare efterladenskaber. Ud over fjer, altså!

- - - -

Efter en grundig gennemgang af haven fandt jeg, at i hvert fald to af ofrene (altså hønsene!) var gemt væk i hulninger - dels under en trærod og dels langs en garagevæg - og tildækket med blade, grene og andet, der har ligget i umiddelbar nærhed af skjulestedet. Materialet var skrabet fra omgivelserne hen over hønse-ligene.

Jeg tænker om denne adfærd, at det er "hund"; men kan man sige det med sikkerhed??

Min forestilling er, at Ræv tager en høne ad gangen og "løber til skovs" med den i kæften, for evt. senere at vende tilbage og nappe en høne mere etc....

Hvad ved I brugere/læsere af dette forum om dette adfærdsmæssige spørgsmål?

Mvh /LJ

De senest indberettede arter i Naturbasen: