Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. marts 2020

Stor lys rovfugl

Hej

Måske lidt et long shot, men...

Vi var ude at gå en tur i Farum Lillevang i dag, og en stor rovfugl fløj ret tæt forbi os, men dog så skjult/langt fra at jeg ikke kunne se den helt tydeligt. Jeg er bestemt ikke fuglekender, men kender jo musvåger som der er en del af, og denne var bestemt mindst lige så stor som en fuldvoksen musvåge, og fløj mellem træerne som en. Der er altså meget der taler for, det bare var en musvåge. Grunden til min tvivl er, at den var påfaldende lys. Ikke bare på undersiden af vingerne, men også oversiden af vinge samt hovedet var markant lysere end det jeg forbinder med en typisk musvåge.

Selv om det ikke kan afgøres uden billeder kunne jeg da godt t,ænke mig at høre lidt bud på om der findes meget lyse musvåger, eller om beskrivelsen passer på noget andet rovfugleværk, som kunne tænkes at flyve ved Farum Lillevang lige pt.

mvh, Rasmus

De senest indberettede arter i Naturbasen: