Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

24. april 2020

Skovfladløber ???

Denne bille er fra et område i haven, der er dækket af tørt, vissent løv. Fotograferet 19/04.

Den er (efter hukommelsen) ca. 12 mm lang, helt sort på hoved, bryst, dækvinger og lår. De lange antenner samt skinneben og fødder er brunlige.

Den har en markant sort, flad kant på begge sider af brystet.

Jeg har en ide om, at det kan være en Nebria brevicollis eller N. salinas.

Af felthåndbogen fremgår det, at de to arter kun adskilles sikkert ved at se, om der er behåring på bagføddernes overside.

På vedlagte billede af bagfødderne er jeg usikker på, hvad der er op og ned.

Er det en Nebria-art? Kan den artsbestemmes?

Venlig hilsen

Karl Kjærgaard



Foto: Karl Kjærgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: