Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. april 2020

Kan det være en lille orangemyre?

Den er uden mit vidende smuttet med hjem fra en mosetur med gl. tørvegrav, tykt tørvelag, birk, blåbær mm den 26.04. Dog med tør, kuperet granskov 30 m væk.

Jeg synes, den er lidt for lille, under 3 mm, men en række kendetegn kan pege i den retning:

- den har kun et stilkled mellem for- og bagkrop

- bagkroppen er buttet

- den er ensfarvet sort på alle kropsdele bortset fra ben og antenner

- jeg kan ikke få øje på punktøjne

- med konkav bagkant på hovedet

Med de nævnte iagttagelser så bør det være orangemyre, men jeg synes, den er i det mindste, og så burde den ikke være på tørvebund.

Den smuttede gladelig frem og tilbage i den 1 mm brede rende i låget til Herregårdsrødkålen, men den var ikke snu nok til at kravle op (flere minutters iagttagelse).

Og nej! – Jeg fik ikke smagt på den ;-)

Er der en myrekender, der kommer forbi?

Venlig hilsen

Karl Kjærgaard


Foto: Karl Kjærgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: