Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. maj 2020

Loppefri redekasse

For mange år siden fandt jeg på nettet en beskrivelse af en loppefri redekasse. Det var en Polak, som havde fået ideen, og havde vedlagt en tegning af redekassen. Ideen gik ud på, at hvis bunden i en redekasse var et finmasket trådnet i stedet for et bræt, ville loppelarver på et eller andet tidspunkt kravle gennem nettet, og falde ud.

Jeg syntes ideen var genial, og har siden brugt princippet i alle de redekasser jeg har lavet!

Dengang, for mere end 15 år siden, lavede jeg en mejsekasse, forsynet med et infrarødt kamera, og kunne så følge livet i kassen. Jeg kunne også (en gang i mellem) åbne kassen, og se hvad der forgik.

Kassen ER loppefri. Det er ikke nødvendigt at tømme kassen, hvis ellers der er plads til det materiale fuglene altid fylder kassen med. Det sker, at jeg fjerner redemateriale, når jeg synes der er for meget (uden for yngletiden), men der er aldrig loppelarver i kassen, og det betyder, at der ikke er lopper næste forår.

Jeg har tidligere oplevet, at et Musvitpar har forladt ungerne, fordi kassen var FYLDT med loppelarver!

Det sker ikke, hvis bunden er et net.

Nettet skal ”bare” være så finmasket, at redematerialet ikke falder ud, og der skal lægges f. eks. Lidt ”hønsestrøelse” når man monterer kassen, så fuglene ikke ser at der ingen bund er. Ved dog ikke, om det betyder noget.

Billedet viser den gamle mejsekasse (lige nu!), som var førsteudgaven af den loppefri redekasse. To kuld unger kommer ud hvert år.



Foto: Loppefri redekasse

De senest indberettede arter i Naturbasen: