Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. juni 2020

Isblåfugl?

Jeg har haft nogle blåfugle til bestemmelse her på forum de sidste dage. På baggrund af hvad jeg har lært af det tror jeg at jeg kan bestemme denne som en Isblåfugl. Det er jeg nået frem til bla. ved udelukkelsesmetoden:

- Det er ikke en Almindelig Blåfugl, da den mangler rodplet og kiler.

- Det er ikke en Argusblåfugl eller en Foranderlig Blåfugl, da den mangler blåt i de orange pletter på bagvingen.

- Det er ikke en Ensianblåfugl, da den til forskel fra denne har orange pletter langs sømmen på undersiden.

Jeg håber så at disse ressonnementer holder - og at der ikke kommer en helt anden ind fra sidelinjen som den rigtige ID.

Set i dag langs markvej ved Rødhus Kirke, Nordjylland

Jeg lægger to billeder op, af for- og bagside (den var en ret samarbejdsvillig model).

Ole



Foto: Ole Garsdal Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: