Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. juli 2008

Pottemagerhveps? - 3 billeder.

Så er der sket en lykkelig begivenhed i familien. Ud af "mit" hvepsebo er kommet en hveps, som jeg formoder, er en pottemagerhveps.

Se tidligere tråd: www.fugleognatur.dk...show_message

De tre billeder dokumenterer begivenheden. De to første billeder er af hvepsen og det sidste af boet efter udklækningen.

Jeg har dog en lille tvivl, om det nu også er en ægte pottemagerhveps. I forhold til billederne i galleriet har min hveps ikke så kraftig en krop, men hvem ville også have det efter ca. et år i en lille potte med en medbragt ”madpakke” af døde insekter. Derudover har min hveps en brod – har hunnerne det? Kan vi få nogle kommentarer hertil fra nogle eksperter – kan det bekræftes, at der er tale om en pottemagerhveps og ikke en snylter.

For god ordens skyld skal jeg nævne, at hvepsen er sluppet fri, så den går nok snart i gang med at bygge et nyt bo til sit afkom.

Hilsen Svend



Foto: Svend Carstensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: