Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. juli 2008

Skovflåter & mennesker - div. spørgsmål

Jeg har aldrig rigtig tænkt på, at skovflåter skulle udgøre en risiko for mit eget vedkommende, da jeg før dette år (vist nok) aldrig tidligere har prøvet at blive bidt af en skovflåt. Men siden 1. juni ''08 er jeg nu sammenlagt blevet bidt af 10 skovflåter, der dog hurtigt blev fundet og fjernet. Disse 10 skovflåtebid kom efter blot 3 af mine fototure i år, og min kæreste der deltog i to af dem, fik hele 12 flåter på sig (han er kun en gang tidligere blevet bidt af en skovflåt.)

Jeg er bekendt med, at de sjældent medfører sygdom, og at man minimerer risikoen for at få overført en evt. bakterie, i så fald at flåten bliver fjernet indenfor det første døgn....

MEN... selv om "de kloge" siger at chancen er utrolig lille for at få borrelia, skulle man jo næsten formode, at man er i en større risikogruppe, når man tit og ofte ligger og roder rundt i vegetationen i forbindelse med fotografering af insekter!

Så mine spørgsmål er flg.:

-Oplever du mange flåtbid på en sæson?

-Har dette år været særlig slemt?

-Har du nogensinde været smittet med borrelia - og hvor slemt gik det?

Håber at der er nogle der har lyst til at svare på disse spørgsmål, da jeg er meget nysgerrig efter at høre svarene.

Venlig hilsen

Hanne

PS: jeg ved godt, at der er et forum for edderkopper, mider m.m., men da dette indlæg i høj grad handler om mennesker i forbindelse med skovflåtebid, antager jeg, at det vil være forkert at placere indlægget i det andet forum.


De senest indberettede arter i Naturbasen: