Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. juli 2020

Stenodema med 2 eller 3 torne?

I juli 2018 mødte jeg i Hvalpsund ved Limfjorden arten Stenodema trispinosa i en større klynge tagrør få meter fra strandkanten. Jeg fandt dengang ved læsning ud af, at det lige præcis er et passende sted for den art (kystlandskab, strandrørsump, en af de vigtigste værtsplanter: tagrør).

Nu her 2 år senere, d.26.7.2020, besøgte jeg igen det samme sted i Hvalpsund og undersøgte præcis den samme gruppe tagrør. Først dryssede der et par Stenodemaer ud - de to så umiddelbart ens ud, men jeg fik kun mulighed for at fotografere det ene individ. På billeder kan man klart se, at dette individ har (mindst) 2 torne på baglåret, svarende til de to tætsiddende torne ude nær knæet hos en S. trispinosa (eller de to eneste torne på baglåret af en Stenodema calcarata). Hjemme foran skærmen granskede jeg billederne i den forudfattede mening, at det vel drejede sig om en S. trispinosa, men jeg kunne altså ikke for min død se nogen utvetydig tredie torn lidt længere inde på baglåret. Jeg kan nok se noget, der på billederne ligesom "lyser op" på det relevante sted, men jeg opfatter dette som et af de fine lyse hår, som dyret har på lårets underside - jeg ser sådan noget på begge dyrets baglår, og jeg ser det på den anden side ikke skille sig overbevisende ud fra de øvrige lange lyse hårfrynser, der findes dér.

Historien fortsætter, men nu må jeg lige vise et billede af det individ, jeg netop har beskrevet, og hvis ID jeg er i tvivl om:

(fortsættes)


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: