Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. august 2020

Et spørgsmål om aktuel gedehamse-adfærd

For blot et par dage siden snakkede min kone og jeg om, at vi havde set usædvanligt få gedehamse denne sommer. Frokoster i solen har kunnet spises uden årevinget indblanding.

Og så i nat vendte billedet. Min kone er sygeplejerske og arbejder som nattevagt på Bispebjerg Hospital. Et ældre hospitalsområde med ofte gamle bygninger i få etager spredt på et større grønt område. Ved 4-tiden i nat begyndte der pludselig at komme gedehamse ind ad åbne vinduer. Så de var pludselig travlt optaget med at slippe af med et par håndfulde af slagsen.

Samtidig her i Lyngby havde jeg lys ude i haven. Da vejrudsigten lovede tørvejr var det en frithængende UV-pære (egentlig en krybdyrpære :-)). Kort før midnat havde en enkelt gedehams fundet vej til pæren. Ikke noget usædvanligt i det. Men kl. 5 var der 6-8 gedehamse tæt om pæren. Dét har jeg aldrig set før!

Så hvad foregår der? Hvorfor er gedehamse-aktiviteten pludselig øget? Og hvorfor er de pludselig nataktive?

De senest indberettede arter i Naturbasen: